Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies vi vores cookiepolitik her

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
  • Fragtfrit over 699,-Gælder kun til Pakkeshop
  • Besøg vores butik Bestil til afhentning
  • Ring til osHverdage kl. 10.00 - 16.00
  • Indtast din søgning
     

SNÆLDAN

Snældan garn er - Autentisk, Traditionelt og Smukt og ikke mindst utrolig dejligt varmt.

Kollektionen tæller både Snældan Skipstroyggjutógv og Snældan Nappad Tógv
Snældan Nappad Tógv findes i 1 trådet, 2 trådet og 3 trådet garn.
Både i de fantastiske naturfarvede nuancer og indfarvet i de dybeste og klareste farver. 
Den naturfarvede Skipstroyggjutógv er 3 trådet og findes også i dejlige naturfarvede nuancer.

Med de mange forskellige nuancer og farver er der rig mulighed for, at kombinere den færøske uld på et utal af måder og få de smukkeste strikkeprojekter og mønstre frem. Kvaliteten er fremragende og er 100% uld.

Læs mere om kvaliteten og mulighederne, under hvert garn og under alle produkterne, kan du læse mere om Færøske Snældans historie og produktion.

Snældan garn fra Færørenes eneste spinde- og strikkeværk


Glienke Design er Snældan garn forhandler og her finder du et stort udvalg af de autentiske garner fra Snældan kollektionen. 

Snældan som blev grundlagt i 1949, ved fjorden i den lille by Strendur og er i dag den eneste spinne- og strikke mølle på Færøerne.
Gennem generationer er Snældan blevet videreført fra grundlægger Carl Olsen til hans søn Odmar Olsen og videre til barnebarnet Carl Jóhan Olsen.

På Færøerne er der en livlig og kreativ strikkekultur, hvor den tykke, ru uld, fra det færøske får, stadig er en førende faktor.

Snældan begyndte med blot et par spindemaskiner, for at kunne producere uld til strikkegarn for kunderne. Det var i begyndelsen møllens primære funktion. Gennem 3 generationer har Snældan været med til at opretholde strikkekulturen og påskønnet brugen af deres autentiske garn og de traditionelle færøske mønstre.

Kort efter opstarten begyndte Snældan, at producere håndstrikkede striktrøjer, strikkede veste, strikhuer og halstørklæder. Snældan købte sine første strikkemaskiner i midten af 60'erne.

I dag er maskinerne skiftet ud for, at Snældans uld, garn og strik lever op til nutidens krav om blødere uld. Det har Snældan bl.a. gjort, ved at i noget af deres produktion, blandes færøsk uld med uld fra Falklandsøerne, som i garnet Nappad Tógv. Du finder Snældans klassiske Nappad Tórg (spundet garn) her i shoppen på Glienkedesign.dk. 

Fabrikken på Færøerne virker stadig som spinderi af strikkegarn. Når ulden er vasket og farvet, føres den gennem de forskellige maskiner på fabrikken, der adskiller (vulfes), blander, blødgør (karter) og ruller ulden i flettet garn (spinder og tvinder) for til sidst at bindes op i fed (Haspning).

Går du gennem virksomheden, vil du kunne mærke dens historie, mens du passere spinne- og strikkemaskinerne, gennem den eneste driftsmølle på Færøerne.
 


Forelsk dig i Snældan fra Færøerne


Snældan roses ofte for deres lokale produktion og høj kvalitets uld. Deres farver er umådelig smukke, både det naturfarvede garn og det farvede. Garnets farver er både traditionelle, moderne og tidsløse.

Vi hos Glienke Design er utrolig stolte af at være forhandler af Snældan garn. Vi besøger naturligvis fabrikken eller butikken i Thorshavn, når vi er på tur til Færøerne. I forbindelse med en Nordisk strikkemesse, fik vi grønt lys for at forhandle det længe ventede garn. I kontakt med vores kunder, både i shoppen og på messer, har vi erfaret at garnet har været længe ventet, der er en stor passion for, at bruge netop dette garn. Hvis man først har strikket med Snældan kommer man altid tilbage til det.

Snældan er et groft og lanolin holdigt garn, der bliver helt utrolig smukt, holdbart og varmt og men ikke mindst blødt efter vask og brug. Samtidig med at være en drøm at strikke med.
 
Det færøske garn går godt i spænd med andre nordiske garn brands, vi har i shoppen.

Snældan sortiment:

  • Snældan 1 trådet - Naturfarvet
  • Snældan 2 trådet - Naturfarvet
  • Snældan 2 trådet - Indfarvet
  • Snældan 3 trådet - Naturfarvet
  • Snældan 3 trådet - Indfarvet
  • Færøsk garn (Skipstroyggjutógv) 3 trådet - Naturfarvet



Strik med Snældan - Smuk autentisk uld


Har du forelsket dig i Snældan garnet og har brug for en opskrift, så har vi da også dén her hos Glienke Design. Under hvert garn, kan du se hvilken opskrift, der er særlig velegnet til lige netop det valgte garn. De fleste opskrifter, er opskrifter, der også er egnet til garnet Navia, som også findes i 1, 2 og 3 tråde. Mange af PetiteKnit's opskrifter passer også fint til Snældan garn.

Inspiration til din strik med Snældan:

  • Navia opskrift: Færøsk sjal med hulmønster
  • Navia opskrift: Herre trøje med fletmønster og snoninger
  • Navia hæfte nr. 42: Færøsk Sommeraften
  • Glienke design: Færøsk hue med mønsteret "Heila stjørna"
  • Glienke Design opskrift: Traditionel Færøsk Arbejdstrøje
  • Glienke Design opskrift: Knud Rasmussen trøje



Hvordan kan du se antallet af tråde i Snældan garnet?

Du kan nu og i fremtiden hurtigt kende Snældan garnets tykkelse på lang afstand og hurtigt spotte hvilken kvalitet du skal have fat i. Helt enkelt kan du ved, at se på banderolen efter de tydelige bølger, der er lavet for at gøre det lettere for os alle, hurtigt bestemme antallet af tråde i garnet. På den måde kan du bestemme dig for, om hvilken tykkelse garn og hvilken strikkepind der passer til kvaliteten.


Snældan garns tråd antal:

  • 1 bølge er for 1 trådet Snældan - Pind ca. 2½-3 mm
  • 2 bølger er for 2 trådet Snældan - Pind 3 - 4 mm
  • 3 bølger er for 3 trådet Snældan - Pind 4-5 mm