Haandarbejdets Fremme

Haandarbejdets Fremmes bidrag til dansk kunsthåndværk er ubestridelig og foreningen har været med til at udvikle en hel verden af kunsthåndværk, som er med til at åbne op for og give lyst til at dykke ned i broderierne. Kunstnernes farver og motiver har givet dansk broderi noget helt særligt, som er unikt og elsket over hele verden.

Haandarbejdets Fremme har siden 1928 støttet dansk håndarbejde og kunsthåndværk. Du finder alle de klassiske designs af blandt andet Th. Bindesbøll, Gerda Bengtsson og Edith Hansen over til de meget farvestrålende designs af Bjørn Wiinblad, Per Arnoldi og H.M. Dronning Margrethe 2 i Haandarbejdets Fremmes produktion.

Haandarbejdets Fremmes historie

Foreningen Haandarbejdets Fremme ledes i dag af en frivillig bestyrelse. Foreningens formål er at fremme kunstnerisk præget håndarbejde, blandt andet ved at iværksætte udvikling af mønstre og modeller og ved at formidle viden om håndarbejde, dets teknikker og dets kunst- og kulturhistorie. Foreningen har sit virke gennem medlemsmøder og ved udsendelse af et medlemsblad tre gange årligt. Foreningen afholder og medvirker også til udstillinger, forlags- og kursusvirksomhed.

På et møde i Odd Fellowpalæet i København d. 20. marts 1928 blev ”Selskabet til Haandarbejdets Fremme” stiftet og en del af de ledende kræfter i selskabet var dengang personer som; kvindesagsforkæmperen Ellen Branth - som var selskabets første formand, Carla Meyer - den senere redaktør af medlemsbladet, Adelgrunde Bang og Helga Weis. Af mænd i kredsen som bør nævnes er professor og billedhugger Einar Utzon Franck og ingeniør Frederik Raaschou samt møbeldesigneren Kaare klint. I selskabets repræsentantskab sad bl.a. professoren og maleren Joakim Skovgaard og den tidligere direktør for Statens Museum for Kunst Karl Madsen og direktøren for Kunstindustrimuseet Vilhelm Slomann. Dette resulterede senere hen i et mangeårigt samarbejde med Kunstindustrimuseet (nu Dansk Design Museum), hvor Gertie Wandel, den senere formand var en central skikkelse.

I starten var det selskabets mission, at fremme kvaliteten i dansk håndarbejde og skaffe nye beskæftigelsesmuligheder for hjemmearbejdende kvinder. Selskabet socialpolitiske bevidsthed var en stor del af drivkraften i de første mange år, ligesom man søgte at højne kvaliteten i dansk håndværk ved at rodfæste designet i dansk kultur og dansk kunst. Indtægterne skulle frembringes gennem provision af solgte varer.
Selskabet har gennem årene stået for et utal af udstillinger i ind- og udland. Den seneste og meget velbesøgte udstilling ”Farveflor” i anledningen af foreningens 90 års jubilæum kunne ses på bl.a. Museum Silkeborg, Blicheregnen og Greve Museum samt Drøhses hus samt Museum Sønderjylland.

I selskabets start og i samarbejde med Kunstindustrimuseet og en række håndarbejdsforeninger, var man meget fokuseret på Det ”Ny danske” dog efter gammel forbilledlig tekstil.
 

Dansk Blomstergarn

Dansk Blomstergarn, som er foreningens broderigarn den dag i dag, blev til omkring år 1929 til i et samarbejde med de gamle kunstnerfamilier herunder; Eline Skovgaard, en frk. Bindesbøl og Julie Kyhn. Farveren Ejner Hansen baserede farveskalaen på ikke mindre end 102 nuancer, baseret på plantefarvning og studier af gamle danske almue-tekstiler fra omkring år 1800 og i dag eksporteres det til hele verden.
 

Dansk broderi historie

Omkring 1900 var det i Danmark så almindeligt at brodere, og kvinderne syede tilbehør til hjemmet, som fx spisestuesæt bestående af løber og lysedug, og sovekammersæt med pyntehåndklæde og løber med tilhørende flakonservietter til toiletbordet.

Efter år 1900 har syninger, som bl.a. engelsk, fransk og venetiansk broderi, været meget populære i befolkningen, men denne type broderier har kunstnere i Haandarbejdets Fremme ikke beskæftiget sig meget med. Årsagen kan være at man i bedømmelsesudvalgene har haft større interesse for jugendstilen ”skønvirke” som var præget af nytænkning indenfor kunsthåndværket og derved forsøgt at kigge fremad og fange tidernes kunstneriske ånd og her var det primært korsstinget som var populært.

Maleren Else Johnsen, skabte en fornyelse i broderiet, som skulle få en epokegørende indflydelse på Haandarbejdets Fremme – ja på hele Danmarks broderekunst. Else genoptog traditionen fra de folkelige korsstingsbroderier, hvor alene motiverne blev syet, mens baggrunden fik lov til at fremstå i bundstoffet. Dette gav en hel anden lethed end i det lidt bastante stramajbroderi, som man kendte til efter Berliner mønstrene.
Haandarbejdets Fremmes broderier er i dag mest kendt for den type syning, som er afhængig af stoffets tråde, dvs. talte syninger som f.eks. korsting. Foreningens mindre kendte syninger, er motiver hvor man syr efter påført mønstertegning, her kan f.eks. nævnes Ida Winkler eller Bjørn Wiinblads puder og gardiner, her anvendes mange typer sting, som f.eks. kontursting, kædesting, heksesting, franske knuder, fladsyning eller Bundsyninger over udspændt net m.m.   

Broderi har også i Haandarbejdets Fremme været anset som en dyd, men sideløbende har det også været et professionelt håndværk, hvor foreningen har haft egen produktion og broderiværksted. En del af professionaliseringen har været at designe mønstre til husflid, til de danske, tyske, svenske og norske kvinder.
Salg af Foreningen Haandarbejdets Fremme broderipakninger sker i dag gennem udlicitering til en producent for 5 år af gangen.

Salg af Kit fra Haandarbejdets Fremme

Alle designs kan stadig købes gennem danske- og udenlandske broderi- og strikke forretninger som måtte ønske at forhandle Haandarbejdets Fremmes broderier.

Henvendelse vedr. medlemskab, kunstnere, designs eller arkiv kan ske til hfbladpost@gmail.com